Du har ret til ikke at udtale dig!
Jeg er ikke den første, der siger det…
og jeg bliver ikke den sidste, der siger det!
Bare fordi du kan udtale dig, er det ikke ensbetydende med at du skal udtale dig!
Om nogen, så ved jeg at ord har en betydning, og at de rigtige ord kan have en stor betydning for modtageren. Både negativ og positivt!
Når jeg scroller ned igennem mit facebook-feed, læser jeg ofte folks kommentarer på div. emner. Ikke fordi jeg nødvendigvis er interesseret i selve debatten, mere fordi jeg synes adfærden i sådan en tråd er interesant.
Det er skræmmende hvad nogle personer mener er acceptabelt adfærd, når man kan gemme sig bag skærmens anonymitet, og det er sjælden man skal rent langt ned i en tråd, før retorikken bliver nedladende og ofte direkte ubehagelig.
“Den enkelte har aldrig med et andet menneske at gøre, uden at han holder noget af dets liv i sin hånd.”
sagde Løgstrup (Ikke for at blive pædagogisk-filosofisk)
Og han havde jo ret!
Når du interagerer med andre, uanset om det er face-to-face eller online, så har vi alle et ansvar for de ord vi vælger at bruge, og den indflydelse de ord har på det menneske, der modtager dem.
I mit arbejde med hypnoterapi og mennesker generelt, er det blevet ekstra tydeligt for mig hvordan de samme ord kan have en meget forskellig betydning fra person til person – ud fra personens tidligere erfaringer.
Når vi kommunikerer face-to-face, får vi indikatorer gennem den nonverbale kommunikation, om vores samtalepartner er blevet såret eller stødt over vores ordvalg, men når vi taler Facebook-to-Facebook forsvinder de nonverbale indikatorer, og det skreven ord står pludseligt alene.
Det sætter pludseligt meget større krav til tydeligheden, da vi har en tendens til at tillægge afsenderen motiver, som matcher vores eget sindelag i det øjeblik vi læser teksten.
Hvorfor skriver jeg så dette indlæg?
Jo, lige som alle andre med en offentlig facebookside, får jeg ind i mellem beskeder og kommentarer, fra folk jeg ikke kender og aldrig har mødt, men som af en eller anden grund, synes at jeg fortjener en skideballe, eller at jeg skal stå til ansvar for noget de har oplevet hos en anden i min profession.
Men er det ikke forventeligt, når du har en offentlig side? Der er jo trods alt ytringsfrihed!
Tjo, men er det ensbetydende med at vi bare skal acceptere det skred der er i måde vi omgåes andre mennesker på?
Skal det også accepteres at folk råber af dig face-to-face, så længe du er i det offentlig rum (hvilket også sker fra tid til anden)?
Mit håb med dette skriv (som måske er noget anderledes end normalt), er at vi alle bliver mere bevidste om, hvornår og hvordan vi benytter vores ytringsfrihed.
Jeg synes det er fantastisk at bl.a. Facebook har givet alle en platform hvorfra de kan ytre sig.
Mit ønske er blot, at man overvejer om man skal!
Du har retten til at udtale dig, men også ansvaret for effekten af din udtalelse!